Helbred.

Collien er generelt modstandsdygtige og sunde, men der er nogle sundhedsmæssige problemer, der kan påvirke racen.

Collie eye anomaly (CEA), en genetisk sygdom, der forårsager uhensigtsmæssig udvikling i øjet og mulig blindhed i værste tilfælde, der er en almindelig lidelse i racen.

CEA kan optræde i to former:

Chorio-retinal Dysplasi (CH)
Colobom (synsnervebrok eller senehindebrok)

Chorio-retinal Dysplasi er mangelfuld udvikling i årehinden og i den overliggende nethinde i et område i bagerste del af øjet, tæt på synsnervens indmunding, der kan give anledning til nedsættelse af synet, men 80-90% af hundene har ingen synsproblemer. I ca. 30 % af tilfældene kan lette forandringer ”forsvinde” igen. Dette kaldes ”go-normal” fænomen. Det skyldes, at der vokser pigmentholdige celler ind over det ramte område, der herved dækkes, når hvalpen bliver ældre. Derfor bør hvalpene undersøges fra 6 til 10 ugers alderen. En nyere stor svensk undersøgelse (over 8000 Collier) har vist, at ca. 70% havde CH, hvilket også modsvarer Dansk Kennel Klub's registreringer for 2009.

Colobom er en mere omfattende fejludvikling af senehinden, hvor der mangler dele af senehinden og derfor opstår der et ”brok” hvorigennem nethinde og blodkar presses ud. Man taler om et delvist eller totalt synsnervebrok, og sygdommen kan give anledning til mere alvorlige komplikationer, blødninger i øjet, nethindeløsning og blindhed. Sygdommen optræder heldigvis ikke så hyppigt. I Danmark regner man med at ca. 5 % af Collier og Shetland Sheepdog er ramt.

Gennem genetisk testning og omhyggelig screeningsprogram ville det være teoretisk muligt at udrydde begge disse problemer i racens linjer. Nogle mennesker hævder, at problemet forværres med mindre en streng avls standard indføres, men der findes ingen videnskabelige undersøgelser til støtte for dette. Collie hvalpe bør screenes i en tidlig alder af en certificeret veterinær øjenlæge for at kontrollere, for begge disse øjenproblemer.

Mere sjældent kan Collies blive påvirket af Progressiv retinal atrofi (PRA), en anden genetisk sygdom som bilaterale degeneration af nethinden medfører fremadskridende synstab kulminerede til blindhed. Retina Dysplasi (RD) er en fejlagtig udvikling af nethinden i fosterstadiet og kan medføre blindhed. Der er i 2009 kun konstateret meget få tilfælde af RD. Persisterende pupilmembran (PPM), Persisterende Hyperplastisk Tunica Vasculosa Lentis og Persisterende Hyperplastisk Primær Vitreus PHTVL/PHPV er også mere sjældent forekomne øjensygdomme hos collien.

Canine cyklisk neutropeni er en cyklisk blodsygdom, der normalt er fatal for ramte hvalpe. Sygdommen er også kaldet "grey collie syndrom" på grund af ramte hvalpe med en bleg grå, rosa / grå eller beige farver, hvoraf ingen er normale Collie farver. Hundene har brune eller bleg zobel næser, men aldrig sorte næser, som de burde have. Hvalpe er gennem voksenalderen plaget af immune sygdomme gennem hele deres liv, og lever sjældent mere end tre år og ofte dør de få uger efter fødsel. DNA-test kan hjælpe med at registrere bærere af det recessive gen, der forårsager sygdommen.

Hofteledsdysplas (HD) er som med de fleste af de store racer, en potentiel bekymring for collier. HD menes at have en polygenetisk multifaktoriel baggrund. Det menes, at der er flere arvelige årsager, der hver især kan påvirkes af forskellige "ikke-arvelige" forhold. Disse forhold er f.eks. overfodring, størrelsen, væksthastigheden, hormonale forhold, muskelmasse mm. Men hvordan denne "årsagscocktail" nøjagtigt er sammensat, ved man ikke.
Vi ved i dag, at der er en direkte sammenhæng mellem 1øshedsgraden i hofteleddet og udviklingen af klinisk HD. Dvs. jo længere ledhovedet kan flyttes ud af ledskålen, jo større risiko er der for udvikling af HD. Det antages, at hvalpe fødes med normalt udviklede hofteled, for derefter tidligt i deres liv at udvikle de ustabile hofteled som følge af arvelige og de omtalte miljømæssige faktorer (fodring, motion, væksthastighed mm.). Fodring er den bedst dokumenterede miljømæssige faktor med indflydelse på udviklingen af HD. Flere veldokumenterede studier viser, at overfodring med tilsvarende overvægt øger graden af HD. Overfodring med kalk eller et forkert forhold mellem kalk og fosfor i foderet øger også graden af HD. Hunde med en arvelig tilbøjelighed, der samtidig overfodres, har en meget stor risiko for at udvikle HD. Overmotionering eller fejlbelastninger (glatte gulve, længere tids voldsom leg) af hvalpens hofteled forværrer tilstanden, hvis der er tendens til ustabilitet i hofterne.
Sygdommen optræder normalt i to forløb. Det ene optræder, når hunden er 5-12 mdr. og viser sig ved alvorlige smerter, hvor hvalpen ofte vægrer sig ved motion eller udviser alvorlig halthed. Det andet forløb optræder senere i hundens liv (ofte efter 4 år) og har en mere kronisk udvikling. Den ytrer sig ved en mildere grad af smerte, som dog vil forværres med hundens alder, når den først er startet.

Skemaet viser de registrerede collie hundes HD status for 2009.

reg. i 2009	Status	Status beskrivelse
80%	A	fri for dysplasi
7%	B	i overgansform mellem fri og let dysplasi
4%	C	mild dysplasi
7%	D	middelsvær dysplasi
2%	E	svær dysplasi

Multi-Drug-Sensitivity (MDR1) er det forkortede navn på et gen kaldet multiresistens 1. En mutation i dette gen medfører følsomhed over for ivermectin og en række andre stoffer. Hunde med mutationen vil reagere på disse stoffer. Have to kopier af mutation vil føre til bivirkninger, men med et enkelt eksemplar, kan også give en vis følsomhed med visse lægemidler. Hunde med denne mutation har en transport fejl - det stof, går ind på deres hjerner, undlader at blive transporteret ud, og bygger op til toksiske niveauer. Dette forårsager alvorlige neurologiske problemer, herunder kramper og nogle gange død. Det defekte gen er til stede i flere racer, men er velkendt blandt collier.